Hvordan startede det?
Det startede i 1992 med 2 får, nærmest for sjov, og mest for at hjælpe en bekendt der skulle flytte og ikke havde plads til at tage sine 2 får med. Jeg overtog dyrene, og et lille tilhørende skur hvor de kunne bo om sommeren.
Hurtig blev interesse for fårene større, og med støtte og hjælp fra en kær, nu afdød nabo, blev bestanden udvidet til omkring 15 moderdyr. Det var stadig for sjov, en hyggelig hobby og handlede ikke om at producere kød, men om at avle de flotteste avlsdyr.
Bornholms og Roskilde Dyrskuer blev årligt besøgt med flere pokaler til følge. Også den lokale forening af Gotlandske fåreavler samt Bornholms Fåreavlsforening bidrog med viden og råd.
Efter ca. 14 år som hobby avler, udvidede jeg besætningen til 800 moderdyr, og ansatte en mand til at passe dyrene, mens jeg arbejdede som kommunal fårehyrde.
Efter endnu et par år sagde jeg mit job op, udvidede besætningen igen, og var hurtigt oppe på 1000 moderdyr. Det antal er stille og rolig faldet så jeg nu har ca. 500 moderfår, 15 væddere og en årlig produktion på cirka 500 lam. Det vil sige at besætningen svinger mellem 600 og 1200 får og lam.
Hvem er fårehyrden?
Jeg hedder Jan Tang Seerup, er født i 1969, uddannet landmand med grønt bevis fra Høng Landbrugsskole i 1990. Er gift med Merete, og har 3 børn. Merete er ikke ”ansat” i virksomheden, men har et deltidsjob ved siden af.
Danmarks smukkeste arbejdsplads
En grøn mark, et skovkrat, en vindblæst klippeknold med græssende dyr, dyr i deres naturlige element, gør at jeg uden tvivl må have Danmarks smukkeste arbejdsplads.
Mine får kan ses på store dele af de bornholmske naturarealer.
Jeg har blandt andet aftaler med Bornholms Regionskommune, Skov og Naturstyrelsen, samt Forsvaret om afgræsning af nogle af deres arealer.
De største arealer er Hammerknuden, Slotlyngen og Paradisbakkerne. Derudover afgræsset op til 50 indhegninger årligt.
De mange indhegninger rundt omkring bliver jævnligt tilset når der er dyr på.
Viste du at:
Hammerhuslam skaber oplevelse i den bornholmske natur med ca. 700 får, geder og kvæg
Jan Seerup er øens eneste fårehyrde med rigtige hyrdehunde
Hammerhuslam plejer ca. 1% af Bornholms areal, så det undgår at springe i skov
Alt kødet sælges direkte til private kunder og restauranter
Hammerhuslam laver super lækre lammeskind
Hvilke dyr har ”Hammershuslam”
Får
Min stambesætning består af Gotlandske pelsfår. Oprindelig en gammel nordisk race fra Gotland.
Gotland minder på mange måder om Bornholm, så det Gotlandske pelsfår er perfekt til afgræsning på specielt Hammerknuden hvor maden kan være sparsom. Det er et nøjsomt får, der er tilpasset til et klare sig hvor der er sparsomt vækst. Det betyder også at det er et af det mindre fåreracer, så for at lidt større kødfylde krydses de med en Texel vædder, der oprindelig er et kødfår. Altså et får der avles pga kødet.
Kombination af 2 de racer synes jeg giver et perfekt kødresultat, det naturlige lidt større fedtlag fra Texlen begrænset af det magre pelsfår. Og med afgræsning på de magre jorde får man næsen vildt smag i kødet.
De får der skal læmme kommer på stald 1-2 måneder før, bliver klippet og efterset, og får adgang til fri foder så jeg er sikker på at de kan klare en fødsel og den efterfølgende pasning af lam.
De får der ikke skal have lam, går som udgangspunkt ude hel året. De bliver jævnlig tilset, og om vinteren får de ekstra foder.
Alle fårene er et par gange om året igennem mine hænder for enten at blive klippet, få ormekur, vejet eller bare tjekket for om de har det godt.
Kvæg
I 2013 startede jeg med også at have kvæg. Og som med fårene har jeg valgt en nøjsom race, der er vant til at klare sig ude året rundt og i til tider barsk natur.
Mine kvæg startede med en blanding af Dexter og Skots højlandskvæg. Idag er det primært galloway kvæg. Besætningen består af 50 armekøer og 40 opdræt og 2 tyre.
Geder
På grund af efterspørgsel på gedekød i Den Bornholmske Gårdbutik er dyreflokken udvidet til også at omfatte geder. Samtidigt er gederne vildt gode til naturpleje, da de tager alt det, som de andre ikke vil have. Gederne er i dag nogle af de vigtigste dyr for vores naturpleje, da de er meget nøjsomme og ikke gnaver alt helt i bund.
Der er tale om Boargeder, og jeg har lige nu 60 moderdyr med kid og et par bukke.
Hammerhuslam APS modtager tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet har medført, at bedriftens græs- og naturarealer er blevet plejet med afgræsning eller med slæt og dermed er der sikret en god naturpleje af arealerne
Hammershuslam leverer topkvalitets lammekød fra fritgående, naturpleje får og lam.
Priserne opgivet i kilo-priser, og pakningen af den individuelle udskæring er vejledende.
Priser på LAM:
Priser på FÅR:
Vi tager forbehold til prisændringer, tastefejl og variation i sortiment