Det hele startede tilbage i 2009. Jan Seerup og Poul Larsson havde svært ved at komme af med deres kød fra deres dyr. De prøvede at sælge dem til COOP og andre interessenter på øen, oftest med økonomiske tab. Derfor fik de idéen om at åbne deres egen butik og idé blev til virkelighed. De skabte sammen foreningen Den Bornholmske Gårdbutik.
Et lille lokale på Lille Bjergegård blev indrettet til butik. Der blev sat 2 små kummefryseren ind og så var det bare at åbne. Der var godt nok kun åbent hver torsdag, fredag og lørdag i få timer, men åbent var der. Det viste sig at være en god og relativ effektiv måde at komme af med sine produkter på. Det var ikke en indtægt man kunne leve af, men man lod ikke kødet gå til spilde, solgte til underpris eller tjente styrtende med penge. Det løb rundt, forbrugerne fik et kvalitetsprodukt og man satte ikke penge til. Butikken blev drevet på frivilligt basis, af Jan og Poul selv, og de inddragede familierne til at hjælpe.
I 2015 var butikken vokset ud af det første lokale. Det var omkring 9 m2 stort og der stod 5-6 små kummefrysere og en lille kassedisk. Samtidigt var der kommet flere producenter ind og det skabte trængsel i den lille butik. Derfor udvidede butikken og blev til den størrelse som den har i dag. Indtægterne voksede sammen med butikken og fordi det er en forening, så går hele overskuddet tilbage til producenten selv.
Derfor skal der også spares op, hvis man vil udvide, eller investerer. I årene der følger, blev der gradvist investeret, i nye fryseren og nyt kassesystem, der kunne understøtte den voksende indtægt. Kummefryseren blev skiftet ud med salgsfrysere med glaslåg, så man ikke skulle åbne alle frysere for at se hvad der var i dem, nu kunne man kigge ned. På den måde sparede vi rigtig meget energi, godt for miljøet og godt for producenterne, som kunne spare penge på strømudgiften.
I 2018 oplevede vi igen at butikken voksede ud af sine rammer. Der er nu et stykke over 20 forskellige producenter og lagerkapaciteten på frostvarerne er stærkt begrænset. Der skal mere end almindelig opfindsomhed til, for at få plads til alt det kød som kommer hjem, efter slagtning. Vi blev eksperter i Tetris og det endte nogle gange med at man ikke kunne huske, hvor man fik lagt de lammemørbrader hen. Tingene tilstand blev accepteret, men ønsket og drømmen om et større frostlager levede. I 2021 lykkes det os endelig.
Efter flere års udfordringer med lagerkapaciteten, fik vi endelig en løsning leveret på en blokvogn. I oktober 2021 trillede en lastbil ind på gårdspladsen med en 20 fods frostcontainer på ladet. En løsning som der var blevet arbejdet aktivt på at gøre til virkelighed i omkring ét år.
Sådan en frostcontainer gjorde at vores lagerkapacitet blev 10-15 gange dobbelt med et fingerknips. Det er godt nyt for både os og for vores gæster. Det betyder at vi nu kan slagte når dyrene rent faktisk er færdige og det betyder også at vi har mulighed for at slagte i større mængde og på den måde ikke løbe tør for de mest efterspurgte udskæringer. I julen 2021 løb vi f.eks. slet ikke tør for flæskestege. Til påske 2022, regner vi heller ikke med at løbe tør for f.eks. lammekøller, som vi ellers har kæmpet med de sidste par år.
Intet af dette kunne have været muligt uden bidrag fra flg. 3 fonde: Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brands Fond samt LAG-Bornholm.
Tusind tak for jeres bidrag til at støtte små lokale virksomheder!
”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne”.
Frilandsgrise fra egen avl med fantastisk smag. Her får grise lov at være grise og bade sig i mudder dagen lang.
Øens største naturplejer med over 600 får, 120 kvæg og 120 geder, søger for at naturen ser fantastisk ud på klippeøen.
Mønstergård leverer i den grad kvalitet. En af de eneste økologiske besætninger på Bornholm.
Hammershuskvæg leverer en omfattende naturpleje på hele øen. Er en del af Hammershuslam
Sprøjtefri frugtplantage, hvor kærligheden til naturen og plantagen har en kæmpe plads i hjertet
Luksus! Intet ord beskriver den japanske kvægrace bedre. Kvaliteten og dyrevelfærden er i absolut top kvalitet.
Kvalitetsmost fra Soldalen. Her får du den ultimative nydelse af mostblanding som kun kan overgår fantasien
Snaps er ikke længere kun til jule- og påskefrokost. De skal også bruges til cocktails/drinks. Snaps Bornholm har de ryg
Olie og sennep af absolut højeste kvalitet. Altid med naturen og miljøet for øje.
Prisbelønnede Falk Bornholm er Bornholms nyeste iværksætter succes! Kvalitets syp, med smag i højsædet.
Ekkodalens Galloway har naturplejen i højsæde, så sprækkedalen fremstår frodigt
Deres farvestrålende dåser, tiltrækker opmærksomhed og deres indhold er stærkt vanedannende.
Nord Snaps består af fire naturtro snapse, så duft og smag træder frem