← Alle producenter

Mønstergård

Mønstergård har eksisteret siden 1866 og siden 1987 er den blevet drevet af Thor Kure og hans kone. I 1996 på begyndes omlægningen til økologisk landbrug, hvilket indebærer at der ikke bruges industrielt fremstillede kemikalier på gården og at krav til dyrenes velfærd er skærpede i forhold til anden landbrugsvirksomhed.

Kvæg

Dyrene opholder sig i sommerperioden, i og ved fuglereservatet Ølene. Her går dyrene rundt som en stor familie med køer, kalve og avlstyr. I modsætning til de fleste andre kalve der fødes i bl.a. Danmark, og fjernes fra deres mødre når de er et par dage, får kalvene på Mønstergaard lov at nyde mødrenes omsorg og pleje de første 6-8 måneder.

Kvæget overvintrer i gårdens lyse og luftige løsdriftsstald. Her bruges rigeligt med halm så køerne har noget godt at ligge i.

Vinterfoderet består hovedsageligt af hø som alt sammen fremstilles på bedriften. Dvs. at vi er fuldstændig selvforsynende med foder – også protein. Alt foder er tilpasset dyrenes fordøjelsessystem i modsætning til dyr fodret med store mængder kraftfoder (hovedsagelig korn og importeret GMO-soya)

Halmen og gødningen fra dyrene komposteres i ca. et år, hvorefter det bringes ud på de økologiske marker igen og fremmer livet i jordbunden til gavn for de kommende afgrøder. Dvs. et økologisk kredsløb.

Kødet

Aftagere af kødet er først og fremmest private husstande som typisk køber lidt større portioner i ferskt tilstand direkte fra slagteren. Derudover sælges det i Den Bornholmske Gårdbutik og Høkeren i Årsdale som frostvarer. Enkelte lokale restauranter har kød fra Mønstergård på menuen. Lige nu er det Green Solution House og den guldmærkede Provianten på Gudhjem havn.

I modsætning til stalddyr bevæger frilandsdyr sig meget. Den naturlige motion betyder at dyrene vokser langsommere end dyr der lever tæt inde i stalde –eller på store feedlots i udlandet.

Kødet har typisk en kraftigere smag end dyr der har vokset hurtigt. Derudover er dyrene ikke fede. Til gengæld indeholder kødet ifølge flere undersøgelser flere omega 3 fedtsyrer end staldopfodrede dyr.

Mønstergård tilbyder en stor variation affantastiske økologiske udskæringer. Nedenfor finder du deres standardudskæringsliste.

Priser er opgivet i kilo-priser.

 

  • Hakket ungdyr (350-400g pr. pakke) - 120.-
  • Wookstrimler af inderlår/Tyksteg - 245.-
  • Burgerbøffer (100g bøffer i 4 pak) - 137,50.-
  • Mørbrad ej pudset - 365.-
  • Tournedous - 375.-
  • Tyndsteg - 285.-
  • T-bone steak - 295.-
  • Højrebsteg m ben - 275.-
  • Ribeye bøffer - 305.-
  • Entrecoté bøf - 305.-
  • Filet - afpudset - 295.-
  • Klump - 185.-
  • Roastbeef af inderlår - 245.-
  • Lårtunge - 185.-
  • Gullash - 185.-
  • Spidsbryst - 115.-
  • Tykkam m ben - 125.-
  • Bovsteg m ben - 125.-
  • Osso Bucco - 125.-
  • Tværreb - 125.-
  • Flanksteak - 150.-
  • Flapmeat - 150.-
  • Nyretapper - 150.-
  • Culotte - 255.-
  • Cuvette - 235.-
  • Indmad:
  • Lever - 70.-
  • Tunge - 80.-
  • Hjerte - delt - 70.-
  • Suppeben - 50.-

Vi tager forbehold til prisændringer, tastefejl og variation i sortiment

Find vej til gårdbutikken
Bjergebakkevejen 2, 3700 Rønne
Rutevejledning